Vold avler modvold. Meget vold avler fred.
Det sagde Jønne altid på stuen under min tjeneste i Livgarden fra Juli 81 og ni måneder frem. Han sagde mange sjove ting. Men der ER noget om, at sataner, tyraner, diktatorer, bøller, bullies, og den slags - de frygter faktisk kun to ting: At blive ydmyget offentligt og at blive ramt af vold, om man så må sige. Desværre. Sådan er det. Nå, men forleden mandag sad min CFO og jeg og lagde GIGANTISKE planer om ekspansion og nye bikse og alt muligt, mens vi delte to fadøl nede på en lokal café klokken 0030. Der var kun os og den søde bartender/tjener Joe, som skulle lukke biksen klokken 0100. Så kom Michael ind. Høj. Fuld. Satte sig ned og begyndte - lidt rytmisk, agtigt - at trampe på nogle ting på gulvet, som larmede meget. Jeg bad ham stoppe. Han stirrede. Og så fortsatte han. Svend startede så en samtale med ham. Spurgte, hvad han hed, og hvad han lavede til daglig? Han var lokofører, sagde Michael. Så kan man jo sige, at sort uheld kommer i mange farver, men at si